Min honning

Min honning

Passes bierne godt, så kommer der også honning på et tidspunkt!

 

Jeg laver forskellige varrianter af honning, alt efter hvor bierne står og hvilke trækkilder de har tilrådighed igennem sæsonen.

Smagen i mine honninger variere over sæsonen, men også fra år til år. Det er for, at biernes trækkilder er varierende og dermed bliver smagen, farve og konsistens også dejlig forskellig. Dvs. at to sommer-honninger, fra to forskellige sæsoner, har forskellig smag, farve og konsistens. Dette er et kvalitetsstempel for min biavl!

 

Alt min honning er koldrørt.

Det at en honning er koldrørt betyder, at honningen på ingen måde er blevet opvarmet i forarbejdningsprocessen. Det har den store fordel, honningens naturlige enzymer og aromaer bliver i honningen. 'Almindeligt' industri-honning bliver opvarmet for at få et mere ensartet produkt. Den koldrørt honning har derfor en mere fyldig og nuanceret smag. Det kan næsten sammenlignes med friske grøntsager og kogte grøntsager. Der er mere saft og kraft i smagen ved friske grøntsager, det samme gør sig gældende med koldrørt honning.

 

Honning består af druesukker (glucose) og frugtsukker (fructose). Honning indeholder 14-18% vand ud over de sukkerstoffer den består af. Indholdet af antioxidanter, enzymer, vitaminer og mineraler gør dog honning til et mere sundt produkt end rent sukker. På grund af det lave vandindhold og det koncentrerede sukkerindhold er honning langtidsholdbar

 

 

VELBEKOM!

Baker kneading dough

“Dansk honning er et 100% naturprodukt, og skal behandles og bevares sådan!”

Nicolai Flydtkjær

biavler

Naturens bedste produkt...

Min honning

Jeg har for det meste forårs/sommerhonning og sensommerhonning i mit salgsstade. Nogle gange har jeg også andre honningtyper og sortshonninger. Så kom forbi salgsstadet, og se hvilke lækkerier der kan friste.

Forårs/sommerhonning er det første honning bierne samler. Bierne samler nektar i mælkebøtter, pil, blomstrende frugttræer, hvidtjørn, markernes vilde flora og havernes mange forskellige blomster.

Den lyse, sødmefulde og cremede forårs/sommerhonning, har en flot tone af blomster. Den er velegnet til bagning, i is, til the og på et stykke friskbagt brød.

 

Sensommerhonningen er det sidste nektar bierne samler i sæsonen. Bierne har indsamlet nektar fra et væld af sensommer-blomster såsom brombær, tidsel, kløver og gederams. Den er lidt kraftigere i smagen og lidt mørkere i farven end de tidlige honninger. Den er særdels god på brød, bagning og til mjødbrygning.

 

 

Honningen er koldrørt, derved fastholdes de fleste af honningens enzymer og aromaer. Koldrørt honning giver også en mere nuanceret og fyldig smag - i modsætning til alle de opvarmede industrihonninger.